Pas på din computer med fem simple tricks

Computere passer mere eller mindre sig selv, men der er alligevel nogle ting du kan gøre for at hjælpe din nye og måske dyrtindkøbte til at holde i længere tid.

Anskaf dig et antivirusprogram

Det er en god idé at have et antivirusprogram på sin computer. Når du besøger forskellige hjemmesider eller henter ting ned på din computer, så kan der komme virus ind på din computer. Disse virusser kan ødelægge din computer, slette de dokumenter og billeder du har liggende og generelt kan de bare gøre stor skade. Der findes både gratis, billige og dyre softwareprogrammer, og der findes selvfølgelig også både dem der er gode, og dem der er dårlige. Læs dig frem eller spørg nogen i din omgangskreds til råds om, hvilket antivirusprogram du skal vælge.

Ingen mad eller beskidte fingre

Dette kan måske være lidt sværere at overholde, men bare tænk på, hvor hurtigt og nemt der kan ryge krummer og madrester ned i din computer, her er det nok primært ned i tastaturet. Madvarer og beskidte hænder gør din computer fedtet og beskidt. Du kan selvfølgelig godt gøre den rent, og det bør du gøre engang imellem, uanset hvad. Der vil dog altid være nogle madrester, der kan sætte sig fast eller ryge et sted, hvor det kan være svært at få øje på dem. Det er også en god idé at forsøge at undgå, at din computer bliver udsat for alt for meget støv og andet skidt.

Hav ikke din computer liggende i skødet

Den ligger måske umiddelbart meget godt der i skødet, men computeren på dette sted er hverken godt for dig eller den. Computerens blæser sidder ofte på undersiden, og når du så har computeren i skødet, så skærmer du af for ventilationen. Det er heller ikke godt for dine lår, at have computeren i skødet, da denne kan blive meget varm – især når ventilationen ikke kan fungere ordentligt. Du kan have den liggende på et bord, eller du kan købe en laptop-cooler, så du kan have computeren på skødet, uden at hverken lår eller computer tager skade.

Backup

Backup er ikke kun et engelsk, men også et meget vigtigt ord, når det kommer til at passe på sin computer. Ikke mindst det der ligger på computeren. Du bør fra tid til anden kopiere indholdet fra din computer over på en usb eller en ekstern harddisk. Hvis det skulle ske en dag, at din computer går ned eller en virus angriber alle dine filer, så har du gemt det et andet sted. Der er ikke noget, der er mere ærgerligt end at miste alle sine dokumenter og billeder, der kan have stor værdi.

Lad vær med at ignorere opdateringer

Du er lige i gang med noget, og computeren siger, at der venter en opdatering. Du udsætter opdateringen, og det kan du også sagtens. Du skal bare ikke gøre det for mange gange. Hvis du ikke får installeret de forskellige opdateringer, så kan det gå udover din computers helbred og levetid. Du vil selvfølgelig gerne have at din computer fungerer optimalt og lever længe, så derfor: Husk at opdatere din computer!

Specielt er opdateringer som Java og Adobe Flash vigtige, da der løbende lukkes sikkerhedshuller, som ellers kan give uønsket adgang til din computer. Specielt, hvis du bruger netbank meget på computeren eller har penge stående på anden vis til eksempelvis aktieinvestering eller betting, bør du være opmærksomme på ALTID have en opdateret pc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *